Kopke Colheita – 1979

Pris: kr. 887 Inkl. moms

Efter intet mindre end 4 årtiers lagring på store træfade hos colheita-specialisten Kopke fremstår denne colheita 1979 nu perfekt drikkemoden, meget aromatik og elegant.

Dette er vin i verdensklasse, men er noget så sjældent som betalbar.

Nyd den klassiske Kopke-stil med æteriske aromaer af rosin, nødder, moscovado-sukker med syltet appelsinskal og den spændstige syrefriskhed, der gør vinen ’vægtløs’ og koncentreret på samme tid. Sødmen balanceres på fornem vis af syren, og eftersmagen har den exceptionelle længde, der altid overrasker nybegyndere i denne portvinskategori.

Colheita portvin med alder som denne udviser stor kompleksitet og nydes oftest uden mad, men hvis man insisterer, kan der dispenseres med eksempevis crème caramel, brændte figner m. vaniljeis, nøddetærter såvel som ledsager til julebag, når årstiden er til det.

Kopke colheita 1979 er færdiglagret hos Kopke og tappet i drikkemoden tilstand, så vinen vinder ikke ved yderligere lagring, om end den dog holder formen nogle år endnu. Vi anbefaler, man vænner sig til tanken om, at colheita og tawny med aldersangivelse bedst nydes frisktappet, da spændstigheden i syren og frugtsødmen – og dermed også balancen i vinen – endnu er helt intakt.

Nydes under stuetemperatur ved. 13-17° af rummelige hvidvinsglas.

Detaljer om vinen

Pris: kr. 887 inkl. moms

Land: portugal

Vintype: portvin

Druesort: -

Region: -

© 2020 Nordjysk Vinhandel | Designed by structur