Kopke Colheita – 1966

Pris: kr. 1097 Inkl. moms

Det er ingen hemmelighed, at Kopke hører til det absolutte førerfelt, når vi taler tawny-typer. Deres colheitaer udviser altid ophøjet balance,har ingen påtrængende sødme og er altid meget komplekse med en perfekt afstemt syre.
For 53 år siden blev denne vin fodtrådt i granit-lagares og efter endt vinifikation transporteret til og lagt på store fade i Vila Nova de Gaia. Siden da har denne colheita ligget på træfade og er først i 2019 blevet tappet og frigivet til salg.
En sådan raritet vil altid være en bekostelig affære, men skal man smide en stor sum penge efter en vin, er dette ikke det værste sted at kaste den hen.
Kopke Colheita 1966 er fra en aldeles fremragende årgang, hvilket i vinen er oversat til en usædvanlig sund og intens vin. De klassiske lagringsaromaer af dybe nøddetoner, syltet citron- og appelsinskal, røg, rosiner og melasse giver en på samme tid kompleks, men også let-drukket vin. Den fri syre giver både et ‘løft’ til sødmen og en herlig friskhed – ikke ment som ungdommelig frugtsyre, men derimod den klart aldersbetingede eddikesyre, som i den rette mængde giver en uforlignelig spændstighed.
Vinen er tappet drikkemoden og vil således ikke blive bedre ved yderligere henlæggelse, men holder dog formen adskillige år endnu på flaske.
Vi synes, det er synd at bruge vinen som madvin, da det er svært at øjne, hvilke retter eller oste der skulle gøre vinen bedre. Nyd i stedet denne vin uden andet tilbehør end godt selskab, med den rette ærbødighed og serveret ved 15-18°.

Detaljer om vinen

Pris: kr. 1097 inkl. moms

Land: portugal

Vintype: portvin

Druesort: -

Region: -

© 2020 Nordjysk Vinhandel | Designed by structur