Finca Moncloa – 2020
Pris: kr. 114 Inkl. moms
Finca Moncloa opfører sig på mange måder som rigtig god Ribera del Duero, men denne vin nøjes med prismæssigt at tilhøre den øvre middelklasse, mens de bedste vine fra Ribera del Duero er stukket noget af prismæssigt.
Kun den bedste femtedel af druerne anvendes til Finca Moncloa, mens resten anvendes til andre vine, der ikke bærer gårdens navn; et godt bevis for dette projekts kompromisløse kvalitetsfokus.
Finca Moncloa ligger i Andalusien, nord for Cádiz og Jeréz de la Frontera, ganske tæt på Guadalcacín-reservoiret, hvor markerne ligger skrånende fra 135 meters højde.Gonzàlez Byass’ Finca Moncloa er en ejendom på 42 hektar med ler, kalk og sand i jorden – perfekt til vindyrkning. Der er et højt indhold af aktivt kalk, omtrent samme nievau som den eftertragtede albariza-jordbund, hvorfra de bedste fino-sherryer kommer.
Finca Moncloa er et sammenstik af cabernet sauvignon, syrah, petit verdot og tintilla de rota. Sidstnævnte er den lokale variant af graciano, der giver små udbytter af superlativ kvalitet.
Sorterne vinificeres og lagres hver for sig, hvorefter den endelige blanding foretages, når vinene har tilbragt 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade – nogle nye og andre anvendt en enkelt gang før.
Duft og smag har den forrygende intensitet med mørk skovbærfrugt, velhængt kød og velintegreret fadlagring, der leder tankerne hen på Duero-vinene.
Ved første tår vil man opleve vinens flotte balance mellem poleret tannin og opulent frugt. Dertil har vinen masser krop med en lang, vedhængende finish.
Vi anbefaler at servere vinen mellem 16-18° og gerne i selskab med vildt, lam eller retter med styrke og kraft.
Det er farligt at spå om henlæggelsespotentialet, da vinen er en forholdsvis ny elev i klassen, men vi tør godt komme med en konservativ melding på 5-7 års positiv udvikling