Codici Masserie Primitivo Apassimento – 2019

Pris: kr. 68 Inkl. moms

Salento IGT 2019

Det er ikke kun flasken, der er en væver, lækker sag – indholdet er dynamisk, moderne vin med fuldt tryk på kedlerne, der hæver sig over den store mængde forholdsvis ligegyldige vine, der også produceres i det sydlige Italien.

Kvaliteten i Codici sikres – foruden en sikker hånd under vinifikationen – gennem langtidskontrakter med drueavlere, der mod at levere til en lidt højere pris, underkaster sig producentes krav om pleje og udbytte. Vinifikationen sker med bistand fra den erfarne ønolog Scipione Giuliani, der tilsyneladende aldrig har en dårlig dag på jobbet. Den beskedne merpris er givet godt ud, da man med Codici Masserie Primitivo får en tæt, koncentreret vin, der via appassimento-metoden får ekstra kraft og fylde uden tilhørende garvesyre.

I glasset møder man en brugervenlig vin, tætpakket og fyldig med skovbærfugt, let appassimento-sødme og lidt ristede noter fra fadlagringen. Vinen er holdt i en imødekommende stil tilpasset nutidens vinddrikkere, der sætter pris på vin, der kan nydes nu og her, men som også har intensitet og peronlighed.

Husk at optimere vinens egenskaber ved at servere den lidt under stuetemperatur; 16-18° virker for os.

Man har med Codici Masserie Primitivo Puglia vide mad-beføjelser. Prøv den bl.a til simremad, til stegt/grillet kød men også når pizzaen eller burgeren savner selskab.

 

Detaljer om vinen

Pris: kr. 68 inkl. moms

Land: italien

Vintype: rødvin

Druesort: Primitivo

Region: Salento

© 2020 Nordjysk Vinhandel | Designed by structur