Barone Montalto – Nero d’Avola Rosato 2019

Pris: kr. 55 Inkl. moms

Rosévin og nero d’avola er to ord, der sjældent ses i samme sætning. At dømme ud fra denne vin er det en klar fejl! Her er nemlig en glimrende, saftig rosé og samtidig vin med både smag, let fylde og personlighed.
Druerne kommer fra en mere tempereret del af det ellers stegende hede Sicilien, hvor den syrefriskhed, der skal til for at holde vinen i balance, stadig er til stede. Nero d’Avola er Siciliens ’egen’ drue, der giver god farve, aroma og syrefriskhed. Barone Montalto har i deres topmoderne vinifikationsanlæg med temperatur-kontrolleret gæring på rustfri ståltanke formået at fastholde denne friskhed.
Duft og smag domineres af friske, røde bær, især hindbær og jordbær, som præsenterer sig i en  tør men drikkevenlig stil, hvor vinens fylde giver en blød cremethed i mundfornemmelsen. Eftersmagen er ren og frisk med krydrede undertoner. Vinen holdes i en uforpligtende og lettilgængelig stil, der kalder på det næste glas.

Nyd vinen til lette kødretter uden tunge saucer, til stegt fjerkræ, til middelhavs-inspireret fiskesuppe eller som tørstslukker i det foretrukne havemøbel. Vi anbefaler at servere vinen ved 8-10°.

Detaljer om vinen

Pris: kr. 55 inkl. moms

Land: italien

Vintype: rosé

Druesort: Nero d'Avola

Region: Sicilien

© 2020 Nordjysk Vinhandel | Designed by structur